En ordre i regnen

[Kisame]

Klokken var mange, og folk var begyndt at gå til ro i Amegakure, regnens land. Vejret var en slem byge, hvilket fortalte lidt om beklædningen på folk, dem der stadig gik rundt på gaderne havde hatte eller hætter på deres hovede, det samme havde Kisame, da han gik ligeså stille og roligt igennem en øde gade. Han havde sin store strå hat på, hvilket gemte hans blik. Samehada sad fast i et snor om hans ryg, hvilket fik den til at holde sig oppe.
Kisame havde fået ordre om at møde Pein, for der var noget personligt han skulle sige, det var alt Kisame vidste om mødet. Kisame var for første gang i lang tid rimelig langt væk fra sin partner Itachi, det var mærkeligt ikke at gå sammen med sin makker. Kisame havde mødt en assasin på vejen herovre, i hidden rock, som han fik lov at lege lidt med, det var lang tid siden at han havde fået lov til den slags, for når han gik med Itachi, var der ikke tid til ubetydeligt mord.
Kisame nærmede sig roligt Pein's tårn, han havde kun været her meget få gange, og syntes faktisk slet ikke om stedet, det mindede meget om Hidden mist, utrolig dystert, men regnen hjalp dog på det hele, hvis ikke det var fordi han skulle skjule sit ansigt, havde han gået rundt uden sin hat, for han elskede regnen.

[Konan]

Konan kiggede roligt ned på Kisame, hvis sorte, store skygge langsomt nærmede sig tårnet. Hun så ham fra et af de mange vinduer i tårnet. Selvom Kisame var en stor skabning, så han nærmest lille ud på den højde, den etage Konan og Pein nu sad i, var på. Hun vendte vinduet ryggen til og sukkede stille ud med lukkede øjne. Langsomt gled hun langs gulvet over mod et større vindue, hvor hun hoppede ud, og landede på et tykt gasrør der førte ud til en slags stolpe som han udenfor. Hun hoppede let langs gasrøret med små metalliske klanglyde, der gav genlyd og derefter døde i den tunge regn. Hun stilte sig ved siden af Pein, med sin front kiggende på hans ryg "Kisame er kommet." Sagde hun så i et tonefald, der var ikke til at præcisere. Hun kiggede ned mod byen. Om få minutter ville Kisame træde ind i Peins allerhelligste.
Egentlig var Konan ligeglad med stort set alle fra akatsuki. Kisame så hun i sit indre som én stor hajmand der tog sig af de jobs der blev stillet ham. Nem at tilfredse, simpelthen.

[Pein]

Langt om længe var Kisame ankommet.. Det store brød havde en mission på forhånd han skulle tackle, spørgsmålet var om han kunne leve op til det. Itachi og ham skulle sammen klarer den 8-halede.
Pein rejste sig op drivvåd og vendte sig om og begyndte at gå ind, han så roligt mod trappen op.
Hele hans kappe dryppede af regnvand, det havde regnet i snart over en uge nu. Pein lavede hurtigt nogle simple seals og så ud mod byen, ved at dreje hovedet hvorefter regnen langsomt aftog.

[Kisame]

Kisame steg ind i det store tårn, dette var en guds værk mente mange, Kisame vidste ikke rigtig hvordan han så Pein, han så ham som en god leder, men han betød ikke mere for ham end Itachi. Kisame begyndte at gå op af de lange trapper, der var lidt vej til toppen, men det forhindrede ham på ingen måde. Han tog det roligt, og tænkte lidt over hvad kunne være så vigtigt, det var jo selvfølelig en mission, det kunne en hver regne ud, men hvilken?
Samehada begyndte at rykke på sig, den havde fået mad den dag, en dejlig omgang chakra, så den var tilfredstillet.
Kisame nåede toppen, og fik øje på Pein.. de øjne var ikke til at tage fejl af, selv Kisame ville ikke drømme om at stille op imod ham, det ville være selvmord. Han var glad for at have ham på sin side.
Kisame så afventende på Pein, men stadig med respekt i blikket.

[Konan]

Konan fulgte trop da Pein trådte indenfor. Hun kiggede lidt ved siden af Kisame, mens hun rettede det blå hår med en spinkel, hvid hånd der så alt for lille ud i forhold til den store kappe. Så rettedes blikket mod Kisame, og et tomt ansigtstræk skabtes på hendes bløde, om end kønne ansigt. De grågrønne øjne kiggede dog med en slags nysgerrighed, og det var til at ane, selvom Konans udtryk aldrig var nemme at gennemskue. "Kisame, du er her andgående den mission du er sat på sammen med Uchiha. I har endnu ikke haft mulighed for at få fat i den 8-halede." Konstanterede hun flat, mens hun så på den næsten dobbelt så store skikkelse som hende selv, uden frygt eller respekt i øjnene. Bare... Konstantering. Hun vendte hovedet mod Pein, hvorefter hun trådte lidt i baggrunden. Hendes blik rettede sig mod vinduet. Regnen var stoppet nu... Hun åndede lettet op, så stille at Pein ikke ville opdage det. Hun brød sig mere om tørvejr.

[Pein]

De kolde rinnengan øjne stirrede blot på Kisame uden rigtig at indeholde nogle former for følelser. Pein så på ham og behøvede egentlig ikke at sige mere til ham, Konan havde sagt rigeligt. Han betragtede den store skikkelse.
Kisame var godt nok grim, men en utrolig magtfuld shinobi. Han var dog utrolig imponerende med sit ekstreme indhold af chakra som nærmest lå på niveau med en bijû.

Peins krop var som altid Yahiko, de mange penge piercinger, det strittende orange hår og de kolde øjne.

[Kisame]

Kisame rettede blikket hen imod Konan og smilte kort, et snedigt og ondskabsfuldt smil "Jeg kan forsikre dig om at vi nok skal fange den otte-halede, det bliver intet problem" svarede han blot. Kisame tænkte ikke så meget over sine kampe, andet end at det ville blive sjovt. Han var aldrig nervøs for hvad der ville ske, og han regnede ikke med at den otte-halede ville blive det store problem før både ham og itachi, når de to var samlet var de nærmest uovervindelige. "Er der noget information om den otte-halede som jeg kan sende videre til Itachi?" spurgte han derefter.

[Konan]

Konan nikkede kort, idet hun igen vendte sig mod Kisame. Dog blev hun i baggrunden. "Eftersom Raikagens bror bærer den 8 halede dæmon, burde I kunne finde Den 8 halede i Kumo. Men det vidste I selvfølgelig fordi I jo har researchet fordi missionen er vigtig. Ikke?"
Noget, der kunne minde om et smil, plantedes på hendes små læber. Hendes blik var intenst og kiggede direkte ind i Kisames mærkværdige fiskeøjne, inden hun trådte om på siden af Pein og så igen mod vinduet. "Men I skal snart så småt tage jer sammen. " Sagde hun så, denne gang med et rigtigt smil, som mange nok ville hade hende for, netop fordi det virkede så ironisk i den situation.

[Pein]

Pein så tomt på Kisame, Konan vidste præcis hvad han skulle vide. Hun havde dog overset en ting - At denne mand var i fuld kontrol med sin Bijû.
"Kisame. Denne mand kan kontrollere sin Bijû fuldt ud. Du skal ikke være offensiv før Itachi får problemer, hvis det forekommer."
det var de første ord som kom ud af Peins mund.
Han så koldt på ham og hans rinnengan øjne borede sig ind mod Kisames fiske øjne.

[Kisame]

Kisame fik et større smil på læben "Der går ikke lang tid før denne otte-halede bliver fanget" svarede han Konan, han havde intet imod hende, hun gjorde blot sit arbejde, som alle andre i Akatsuki, hun var som sekretær til Pein, en budbringer.
Kisame vendte derefter blikket over imod Pein "Hvis dette bliver nødvendigt, så vil jeg ikke tøve om at angribe, men Itachi's genjutsu er blevet meget stærk, så jeg tror ikke det bliver noget problem" Svarede Kisame. Han håbede inderst inde på at kunne komme i kamp imod denne bærer af den otte-halede. Han virkede som en udfordring, hvilket kun gjorde det hele meget sjovere.

[Konan]

Konan kunne nærmest mærke Kisames begejstring helt fra hvor hun stod. Det morede hende nærmest indvendigt, eftersom en livsfarlig opgave gjorde hajmanden glad og eventyrlysten. Nærmest som et lille barn.
Hendes blik fastsatte sig på det store sværd, eller hva det nu var, som Kisame havde på sig. Hun havde aldrig set de mange bandager blive fjernet, og vidste heller ej hvorfor det lige var de befandt sig på Kisames klinge. Det interesserede hende heller ikke synderlig meget, udover den pirrelige nysgerrighed hun altid havde haft. En følese hun med årene havde lært at fjerne, for Peins befaling kom før barnlige opdagelser. Det havde hun lært, accepteret og endda blevet glad for. Hun brød sig ikke om at handle på helt egen hånd efterhånden. Men med Peins rolige lederskab kunne hun blindt gøre hvad han bad om.
"Men du bør alligevel ikke overvudere hans Genjutsu.... Du bør snarere undervudere den. Deraf kommer altid det bedste resultat." Hun nikkede kort. At undervudere andre ville altid forsikre en overraskelse. Overdrivelse skabte kun skuffelse eller frygt, eller overmod. Irriterende, belastende symptomer på svagt sind.

[Pein]

Pein sagde ingen ting, men lyttede blot til deres samtale. De havde begge ret, Itachi var en utrolig stærk genjutsu person, men det kunne også overvurderes.
Kisames uanede af chakra ville helt sikkert blive nyttigt, den 8 halede ville højest sandsynligt ikke bukke under for en genjutsu, men nu var de jo ikke helt normale. M
Pein så blot på Kisame og ventede roligt på hans kommentar.
"Kisame, jeg stoler på dig - Jeg vil ikke have fejltagelser."
sagde Pein med en autoritær stemme.

[Kisame]

Kisame tænkte lidt over det Konan sagde, det var jo rigtigt nok, han så nu at denne modstander ville blive meget stærk, Pein plejer aldrig at advare om så meget, som han gjorde nu, det skulle nok blive sjovt "Jeg ville ikke have noget imod hvis jeg har overvuderet ham, for så får jeg chancen for at fodre min ven" Sagde han ondskabsfuldt og grinte kort imens han strøg Samehada's klinge, den ville ikke have noget imod at smage en Bijuu's chakra, det ville gøre den meget glad. "Det vil ikke blive en skuffelse" sagde han så sikkert og smilte.

[Konan]

Konan nikkede kort. Fodre? Nåja... Sælsomme våben og så videre. Måske virkede Samehada nærmest som en af Peins kroppe. Den som slugte chakra. Hun nikkede for sig selv. Ellers fodrede Kisame sit sværd med kød, og det virkede i hendes hovede pæn usansynligt og grotesk. "Skuffelse leder i så fald til afskaffelse." Sagde hun mildt, og tog et papirstykke ud af sin håndflade og begyndte at folde det. Måske virkede det lidt absurd, men Konan var egentlig netop nu ved at udstyre en slags spion. Meget nem at have med at gøre når det ikke regnede med. Og Rain Country sås alligevel også som en af de mest lukkede lande i hele verdenen. Så hvorfor ændre på det syn?.
Papirsommerfuglen gled nænsomt ud af hendes hænder, og ud af vinduet som om det blev båret af vinden. Hun Så ikke efter det, men stirrede tænktsomt på Kisames sværd igen.

[Pein]

"Kisame, jeg er ligeglad om dit hovmod gør det svært for jer, jeg forventer i fanger ham." sagde han med en kold stemme og var egentlig i bund og grund ligeglad om de var besluttet på at kæmpe mod ham bare sådan som en idiot, eller om de ville tænke sig godt om inde.

Peins rinnengan øjne virkede ganske rolige og han vendte sig mod byen og bevægede sig ganske roligt væk.
Han så ud mod byen og grinte hånligt men lavt.
"Snart vil verden mærke sand smerte!" sagde han koldt og højt.